En helhedsoplevelse
Når Rebozo og MediYoga mødes i denne workshop, skabes en helhedsorienteret oplevelse, hvor både krop, sind og følelser får plads til at lande og finde balance. Rebozo omslutter og støtter kroppen gennem blide, rytmiske bevægelser, der løsner spændinger og skaber en dyb følelse af tryghed. Samtidig giver MediYoga mulighed for at arbejde med åndedræt, opmærksomhed og blide bevægelser, som styrker kroppen indefra og giver sindet ro.
Denne kombination af kropslig afspænding og mindful bevægelse gør det muligt at:
o Slippe gamle spændinger og stress, der sidder både i muskler og sind
o Styrke forbindelse til kroppen, jordforbindelse og egen indre ressourcer
o Skabe mentale og følelsesmæssige rum til refleksion, accept og selvomsorg
o Genfinde balance, klarhed og ro i overgangsperioder, uanset om det er personlige kriser, livsændringer eller hormonelle forandringer
Workshoppen giver dig konkrete redskaber og oplevelser, som du kan tage med dig videre i hverdagen, en invitation til at møde livet med blidhed, nærvær og selvkærlighed, selv når det stormer omkring dig.
[/col] [/row] [/section]
Introduktion af Sabrina Haugaard
Sabrina er fysioterapeut og gynobs-fysioterapeut med mere end 10 års erfaring. Hun arbejder med et helhedsorienteret blik på kroppen og nervesystemet og støtter både børn, unge og voksne i perioder med stress, uro, angst, smerter og andre af livets forandringer. Hendes tilgang kombinerer fysioterapi, åndedrætsarbejde, afspænding og mediyoga – en blid praksis med fokus på meditation, vejrtrækning, langsom bevægelse og dyb ro.
Sabrinas viden inden for både fysioterapi og mediyoga giver hende mulighed for at skabe behandlinger, hvor krop og sind tænkes sammen. Dette helhedsorienterede perspektiv bringer hun ind i de workshops.
Derudover har Sabrina for nyligt gennemgået et kraftfuldt personligt forløb i livet, hvilket giver hende en unik mulighed for at trække på egne erfaringer med livets kriser. Denne personlige indsigt, kombineret med hendes faglighed, gør, at hun kan møde deltagerne med empati, forståelse og praktiske redskaber, der hjælper dem gennem uro og forandringer.
Rebozo er en naturlig del af Sabrinas daglige arbejde. Hun bruger det som et tryghedsskabende redskab til både børn og voksne – blandt andet i arbejdet med stressregulering, angst, søvnproblemer, spændinger, smerter og uro i kroppen. Hun anvender også rebozo i forbindelse med graviditet, fødselsforberedelse og postpartum, hvor rytme, støtte og afspænding kan gøre en stor forskel.
Sabrina har erfaret, at kombinationen af rebozo og mediyoga er en særlig hjælpsom tilgang for mennesker, der ikke trives med direkte berøring. Her fungerer rebozoen som hendes “forlængede arme” og skaber et mildt, omsorgsfuldt pres, som især hjælper personer med angst, ADHD, autisme og andre psykiske udfordringer, hvor taktile input kan være svære at modtage hud-mod-hud.
Sabrina bor i København med sin mand og deres to drenge. Derhjemme bruger hun ofte rebozo og vejrtrækningsøvelser til sine egne børn – noget, der har vist sig at mindske angst og bekymringstanker og forbedre søvnen for hele familien.
Introduktion af Adriana Barri
Betingelser














Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.