Susanne er en passioneret jordemoderen som har over 16 års erfaring og er IBCLC uddannet ammekonsulent.
”Målet og ønsket med Jordemoderen er at kunne tilbyde gravide, partnere og nybagte familier nærværende og kompetent vejledning. Tilgangen er, at du som kender din krop bedst, ligesom I som forældre kender jeres barn bedst. Derfor tager min jordemoderfaglige undervisning og vejledning altid udgangspunkt i jeres værdifulde viden og individuelle ønsker.”
Interview med Jordemoder Susanne Kristensen, indehaver af Jordemoderen
Fortæl os lidt om dig selv.
Jeg har ville være jordemoder siden jeg var barn og jeg gik målrettet efter at blive det. Så det jeg var 24 år var jeg færdiguddannet (og gravid med mit første barn).
Jeg bor i Roskilde med min mand og vores 2 børn på 11 og 16. Meget af min tid går med at være jordemoder. Det er for mig mere en livstil og en passion end det er et arbejde. Men i min fritid elsker jeg at være sammen med gode venner og løbe i naturen.
Hvordan har din rejse som jordemoder været, og hvordan blev du introduceret til rebozo-teknikkerne?
Jeg startede som fødegangs jordemoder i 2005 (og nåede lige små 3 måneder i job inden jeg fødte selv) Mange af mine medstuderende havde drømme om at arbejde på Grønland eller rejse ud i verden på anden vis. Nogle drømte om at læse videre eller forske. Men for mig var det målet og drømmen at være lige der – på fødegangen. Så det var jeg de næste 12 år.
Desværre oplevede jeg et øget pres i det offentlige, som ofte gjorde jeg måtte gå på kompromis med min faglighed. Det førte til et skift og i 2016-2020 arbejdede jeg på den private fødeklinik storkereden. Her var ro, nærvær, kontinuitet og kendthed nøgleord. Desværre måtte klinikken i efteråret 2020 lukke ned for fødsler. Så det efterlod mig i noget af et vildrede – for hvilken vej skulle jeg nu som jordemoder? Jeg startede mit eget firma ”Jordemoderen” for at kunne fortsætte med at tilbyde jordemoderydelser på den måde jeg ønsker det. Samtidig har jeg lidt vagter på fødegangen – for fødsler kan ikke undvære!
Mit kendskab til Rebozoen startede i sygehus årene. En af mine gode kollega på fødegangen rejste til mexico og fulgte en traditionel mexicansk jordemoder. Da min kollega kom hjem lærte hun fra sig, og sammen vi blev dygtigere over årene.
Men jeg arbejdede endnu mere intensivt med rebozo under ine 4 år på fødeklinikken. Her var det et unikt redskab til fødselsmodning, afhjælpning af graviditetsgener, smertelindring, uregelmæssige hovedstillinger osv. På en klinik har man ikke medicinske værktøjer til rådighed, så der opdager man hvor meget man kan med andre redskaber!
Nu tilbyder jeg rebozo massage i mit eget firma og er ofte ude hos gravide, der ønsker teknikker til fødsel eller bare en god gang lindrende massage.
Hvor mange år har du arbejdet med rebozo?
De sidste 8 år ca.
Hvorfor bruger du rebozo-massagen som en del af dine jordemødre værktøjer, og hvornår anvender du den?
Jeg synes rebozo massage er et meget konkret redskab. Der er rigtig mange ting, der for de gravide føles uhåndgribelige og svære at få styr på. Men rebozoen er et simplet værktøj, som partner også kan lære. De kan selv bruge det og kan ofte mærke umiddelbar virkning. Til fødslerne synes familierne også at ”man gør noget” og det føles godt. I en fødsel hvor meget er vente tid og tålmodighed er det perfekt at have et redskab, der kan fremme processen og hjælpe undervejes.
Jeg bruger rebozo i virkelig mange henseender. Til at afhjælpe graviditetsgener, til at få ro på kroppen, til stræk af lænd og baller, som lindring undervejs i fødslen, til at hjælpe baby trænge godt ned i bækkenet (både før og under fødsel), til at stimulere veer, i blid form til babys mave og mors krop efter fødslen.
Du kan se mere om Jordemoderen på https://www.jordemoderen.nu/ og @jorde_moderen