VIKLE & SLYNGE - TIPS OG VIDEO-GUIDES

En Rebozo vikle eller slynge giver optimal støtte og din lille baby føler tryghed og nærhed. Den er tilsvarende en fastvikle med diagonalstræk, men blød og let at binde. Kan bruges fra barnet er 0-5 år, når du følger vores sikkerhedsvejledning

Sådan kommer du nemt i gang

Her på siden finder du vejledning, tips og video-guides til rebozos - vælg mellem slynge eller vikle vejledning.
Slynger: Size 1-3 er længde mellem 2,20 meter til 3,00 meter og kaldes en slynge. Bindes over én skulder.
Vikler: Size 4-6 er længde mellem 3,70 meter til 4,70 meter og kaldes en vikle. Bindes over begge skuldre.
Vikle Emma Grey Sand Rebozo - Back Wrap Cross Carry ved havet

TIPS REBOZO SLYNGE

Med multifunktion - size 1-3

TIPS REBOZO TIL VIKLE

Til vikle - size 4-6

Om vikler og slynger - spørgsmål og svar 

Forskellen på en vikle og en slynge:

En slynge er kortere i længden end en vikle. En slynge passer i længden til at binde over en skulder eller rygbæring, hvor en vikle er lang nok til at binde over to skuldre. En vikle vil fordele vægten mere, da den bindes over begge skuldre, hvilket kan være en fordel - en slynge er derimod hurtigere og nemmere at binde end en vikle, så begge har sine fordele.
Vælger du en rebozo slynge får til gengæld multifunktion, da den samtidig kan bruges til tørklæde og til rebozo massage. Rebozo massage er udviklet til at lindre graviditetsgener og kan stimulere behageligt i vefasen og hjælpe barnet til at vende sikkert og korrekt op mod fødslen. Du kan læse mere om rebozo massage under fanen "rebozo massage".
Ved Rebozo Copenhagen forhandler vi rebozos til slynger i længderne: 2,20 meter, 2,85 meter og 3,00 meter.
Vi forhandler rebozos til vikler i længderne: 3,70 meter, 4,20 meter og 4,70 meter.
- Alle vores rebozos size 1-3 har multifunktion: Bære slynge fra nyfødt (fra 3200 gram) 0-5 år, tørklæde og til rebozo massage (gravid massage).
Her kan du læse om fordelene ved at vælge en slynge eller en vikle fra Rebozo Copenhagen.
Forskellen på en slynge og en vikle er, at man kalder de kortere længder for slynger og de længere længder for vikler. De adskiller sig på, at en slynges længde rækker til at binde slyngen og bære barnet over én skulder og en vikles længde rækker til at binde viklen og bære barnet over begge skuldre.

Fordelen ved at vælge en slynge fra Rebozo Copenhagen

Vi forhandler rebozos med multifunktion (size 1-3), så du trygt kan bruge din rebozo både til bære slynge for dit barn fra 0-5 år, som tørklæde og til rebozo massage, som anbefales af bl.a. jordemødre til gravide.
De føles lette og luftige og har diagonalstræk og samme gram per kvadratmeter som en fastvikle = 270 gram per kvm. De er meget stærke og holdbare, så du trygt kan bruge din rebozo til vikle for dit barn fra 0-5 år.
Vælger du blandt vores rebozo modeller i 100% bomuld er de bløde, slidstærke, allergivenlige, transporterer fugt væk fra kroppen, varmer, når det er køligt og køler, når det er lunt.
Vælger du blandt vores 2 rebozo modeller i polyester er de bløde og varmer, når det er køligt. Anbefales ikke til slynge, når det er sommervarmt, da de er varme at have på.

Fordelen ved at vælge en vikle fra Rebozo Copenhagen

Vores rebozos size 4-6 passer i længden til at binde en vikle, som man binder over to skuldre. De svarer til en fastvikle med diagonalstræk, men fordi de er håndvævede og i særlig høj kvalitet, så er de langt nemmere at binde.
De føles lette og luftige, men har samme gram per kvadratmeter = 270 gram per kvm. De er meget stærke og holdbare, så du trygt kan bruge din rebozo til vikle for dit barn fra 0-5 år.
Vælger du blandt vores rebozo modeller i 100% bomuld er de bløde, slidstærke, allergivenlige, transporterer fugt væk fra kroppen, varmer, når det er køligt og køler, når det er lunt.
Vælger du blandt vores 2 rebozo modeller i polyester er de bløde og varmer, når det er køligt. Anbefales ikke til slynge, når det er varmt, da de er varme at have på.

Det er en fordel at vælge en håndvævet rebozo til vikle eller slynge

Rebozo vikler er sikre, ergonomiske og i høj kvalitet

Flere studier viser, at nyfødte og små børn har behov for at være så tæt på deres forældre som muligt for bedre psykisk-emotionelle, og til fysiske udvikling. En rebozo vikle danner en vidunderlig og perfekt rede til din baby. Den giver optimal støtte til et voksende babyhoved og rygsøjlen. Følger du vores sikkerhedsvejledning, så kan du bruge din rebozo til slynge eller vikle fra nyfødt og op til 5 år - endda til "for tidligt" født (præmatur barn).

Holder babyen rolig og glad

Babyer som er i tæt kontakt med deres mor/far er mere komfortable, rolige og sikre. Babyen føler sig tryg ved at kunne se ud, uden at blive overstimuleret. Ved at være i samme højde som mor/far/partner bliver babyen let integreret i det sociale liv. Du har mulighed for at amme, flaskemade eller lave andet med hænderne fri.

Reducerer kolik

I en rebozo vikle afhjælper mave-til-mave og lodret position fordøjelsessystemet og reducerer kolik.
Når man taler om forskellen på strækvikler og fastvikler generelt, så er forskellen:
En strækvikle har meget mere stræk i stoffet. Det betyder, at den er nemmere at binde en almindelige fastvikler og barnet kan placeres i viklen efter man har bundet den. Der er to typer af strækvikler: Den ene type har kun stræk en vej - i længden, den anden har stræk begge veje - længde og bredde. Den kan på grund af sit stræk ikke bære ligeså meget i vægt som en fastvikle, da den ikke er "fast" nok. Derfor anvendes strækvikler mest til nyfødte. Modsat fastvikler, der kan bære både baby og lidt større barn op til 20 kg.
En fastvikle giver maximal støtte til både mor og barn. En fastvikle har diagonalt stræk, som gør den mere fast i stoffet og dermed giver den en del mere støtte end en strækvikle. Den kan derfor også bære et tungere barn og dermed kan man bære sit barn i lang tid. En fastvikle fordeler vægten anderledes end en strækvikle og støtter mere, derfor er den ergonomisk bedre for mor og barn, og man kan bære sit barn i længere tid ad gangen uden at få ondt i ryggen. En fastvikle kan bindes på mange forskellige måder. Det ser ret flot ud. Der er både bindinger, der er lette og bedre for begyndere og så er der også mere avancerede, som er for de øvede.
Når man binder en fastvikle skal barnet placeres på maven først, hvor man så binder viklen omkring barnet. Det kræver lidt øvelse, som vi anbefaler, man gør med fx en pude først. Man kan bære barnet foran på mave/bryst eller på ryggen/rygbæring. Ved rygbæring i vikle, lægger man klædet på barnet og får barnet om på sin ryg, hvorefter man binder viklen. Du kan se flere eksempler på bindinger/bæring i vores video-guides nedenfor her på siden.

Forskellen i forhold til en rebozo vikle som fastvikle

En rebozo vikle har flere ligheder med en almindelig fastvikle. Den har stræk diagonalt, og den støtter maximalt. Den vejer det samme som andre fastvikler - 270 gram per kvadratmeter. Den bindes også på maven med barnet som udgangspunkt og kan bindes på mange forskellige måder. 

En håndvævet rebozo vikle: Maximal støtte for mor og barn, let at binde og samtidig meget blød

Rebozo viklen fra Rebozo Copenhagen adskiller sig på, at den er håndvævet på en pedalvæv - ikke på et maskinbånd i en fabrik. Viden om væveteknikken for rebozoen er nedarvet gennem mange generationer og er en stolt familietradition for kunsthåndværkerne i Mexico. Vores vikle er i høj grad både slidstærk og stærk i sin struktur, men modsat almindelig fastvikler føles den ikke på samme måde stiv i det eller meget fast. Den støtter maximalt, men føles samtidig let at binde og er meget blød. Derfor bliver mange begejstrede og overraskede, når de har prøvet vores rebozos i forhold til andre fastvikler. For forskellen mærkes tydeligt. 
Fordi vores rebozos er så bløde og lette at binde, samtidig med at de støtter ergonomisk korrekt og sikkert, så kan vores rebozos anvendes fra nyfødt og op til 5 år. Almindelig fastvikler anvendes normalt fra 6 måneder. 
Du kan se vores udvalg af skønne rebozos til vikler her:
Du kan købe en ægte håndvævet rebozo i vores webshop. Vi samarbejder med forskellige kunsthåndværkere, der har nedarvet deres ekspertise gennem generationer. Hver har deres lokale familieværksted i Mexico med familiens udvalgte farver, struktur og afsluttede frynser, der håndknyttes/-bindes i familiens unikke design.

Vælg mellem rebozo med multifunktion eller rebozo til vikle:

Håndvævet rebozo med multifunktion: Tørklæde, bære slynge og til rebozo massage - alt sammen i én rebozo:
Size 1-3 er længde mellem 2,20 meter til 3,00 meter og kaldes en slynge. Bindes over én skulder.
Håndvævet rebozo til vikle: Bløde fastvikler i 100% bomuld med diagonalstræk. Fra barnet er 0-5 år:
Size 4-6 er længde mellem 3,70 meter til 4,70 meter og kaldes en vikle. Bindes over begge skuldre.
Vi forhandler rebozos med multifunktion (rebozos size 1-3). Vores rebozo er bedst ergonomiske både for moren og barnet til bære slynge for dit barn fra 0-5 år, da målene er tilpasset til at bære barnet, og de ligesom fastvikler har diagonalstræk, der giver optimal støtte. Men de er ikke stive og "tunge" som fastvikler - de er nemme at binde og føles bløde og lette.
Din rebozo kan også bruges til rebozo massage, som anbefales af bl.a. jordemødre til gravide. Sidst men ikke mindst er den også flot som tørklæde, så du kan bære dine kærlige minder med dig i mange år efterfølgende.
Rebozo massage er en holistisk ikke-invasiv metode til at støtte gravide gennem deres graviditet, metoden er oprindeligt fra Mexico. Det er en skånsom effektiv gravid massage, der er udviklet gennem mange generationer af dygtige jordemødre, der selv har erfaret, hvordan den hjælper gravide igennem graviditeten, under veerne ved fødslen og efterfødsel. 

HVAD ER REBOZO MASSAGE? 

Rebozo massage er:
  •  lindring af graviditetsgener og -smerter
  •  sikker og naturlig afspænding af de muskler, hvor du har behovet
  •  til at få barnet i den rette position i bækkenet - før fødslen
  •  smertefri og bruges også til ikke-invasive vendeforsøg - før fødslen
  •  vestimulering - under fødslen i vefasen
  •  en metode til at rotere babyen ned gennem fødekanalen - under fødslen
  •  til at ændre, at babyen har en uhensigtsmæssig hovedstilling - under fødslen
  •  en hjælp til at kroppen kommer sig - efter fødslen
  •  også gavnlig til andre formål
Hvis du har problemer, større ubehag eller komplikationer under din graviditet bør du rådføre dig ved en fagperson før du prøver rebozo massage. Det kan være en jordemoder, doula eller fødselslæge.
Rebozo massage udføres med en rebozo, deraf navnet. En rebozo er et traditionelt mexicansk, håndvævet sjal/tørklæde. Massagen er blevet udviklet ud fra rebozoens præcise mål og stræk.
En rebozo væves af mexicanske kunsthåndværkere, som har nedarvet deres viden og teknik gennem generationer. Alle mexicanske kvinder har mindst én rebozo, som de anvender som sjal eller tørklæde til at pynte sig, og til bære deres barn samt til rebozo massage.

DEL DIN GRAVIDITET - En måde at være gravid sammen

Rebozo massage er en sjov, sikker, naturlig og effektiv måde at være gravid sammen med din partner, venner eller familien. Det er en oplevelse, du vil kunne huske og se tilbage på med en rar følelse.

HVORFOR VÆLGE EN ÆGTE HÅNDVÆVET REBOZO?

Når man masserer med en ægte, håndvævet rebozo, får man fat i muskler på den gravide, som man ikke kan med almindelig massage med hænder eller andre typer af stof. En rebozo er også langt nemmere at arbejde med for en fagperson (jordemoder, doula, fødselslæge o.s.v.), da effekten opnås ved mindre fysisk arbejde, hvor stræk og mål understøtter den, der masserer, og stoffet får nemt fat, modsat andre stoftyper, der ikke omslutter på samme måde og kan glide rundt under massagen.

REBOZO MASSAGE LINDRER GENER, SMERTEBEHANDLER OG AFSPÆNDER

Rebozo massagen giver den særlige virkning, at man både kan lindre graviditetsgener og smertebehandle gravide, og rebozo massagen masserer dybere ind på en sikker måde, så man, fx ved at afspænde de dybe muskler i bækkenet, påvirker babyen positivt med vuggende bevægelser, og der skabes bedre plads til babyen i maven.

VIRKNING FØR FØDSEL - RETTE FØDEPOSITION, VESTIMULERING & VENDEFORSØG

Det er blandt andet også derfor, at rebozo massage med rette teknik både kan få babyen til at rotere til rette fødeposition - klar til fødsel, massagen kan vestimulere og man kan lave smertefrit vendeforsøg på en naturlig og tryg måde for både mor og barn.

VIRKNING UNDER FØDSEL - ROTATION GENNEM FØDEKANALEN, BARNETS HOVEDSTILLING & UNDGÅ KEJSERSNIT

Rebozoteknikkens afslapper musklerne i og rundt om bækkenet, hvilket kan hjælpe med til at understøtte barnets rotation gennem fødselsvejen samt rette op på uhensigtsmæssige hovedstillinger. Rebozo massage kan i mange tilfælde understøtte, at man undgår kejsersnit. 

VEJLEDNING OG REBOZO MASSAGE VED EN FAGPERSON TIL UNDER FØDSLEN OG VED KOMPLIKATIONER

Hvis du er gravid og vil prøve at få baby til at rotere sig, vendeforsøg eller vestimulation, så henvend dig til en, der er fagperson og arbejder med rebozo massage i sit virke. Det kan fx være en jordemoder, doula eller fødselslæge. Du er også velkommen til at kontakte os, så sender vi gerne en liste af fagpersoner, som har erfaring med rebozo massage. 

REBOZO MASSAGE ER OGSÅ BEHANDLING TIL BØRN MED AUTISME, ADHD, KROPSLIG URO OG LIGNENDE

Vidste du, at rebozo massage også kan anvendes til at skabe ro og tryghed for børn med for eksempel autisme, ADHD eller særlig sensitive, da de kan føle ubehag ved sensorisk eller fysisk berøring, hvor en rebozos mål omslutter på en behagelig ikke overvældende måde, og barnet får en fysisk berøring af klædet, der ikke er overstimulerende, men beroligende. Det kan både hjælpe barnet med at blive roligt og til at falde i søvn.

HVORDAN LAVER MAN REBOZO MASSAGE?

Læs mere under vores side med vejledning og video-guides til rebozo massage. Her får du masser af viden om rebozo massage, den autentiske rebozo og øvelser med rebozo massage, du selv kan lave med en ven eller partner.
Rebozo massage virker lindrende på graviditetsgener, smerter og giver afspænding. Man kan lave rebozo massage under graviditet, i vefasen under fødsel og efterfødsel.
Rebozo massage derhjemme: Du kan selv lave rebozo massage på andre eller få en anden til at lave rebozo massage på dig. For eksempel en ven eller en partner.
Rebozo massage med en fagperson: Man kan med fordel deltage i et kursus med fødselsforberedelse eller en workshop med rebozo massage, hvor en fagperson kan hjælpe og vejlede, så du lærer de forskellige teknikker og øvelser på bedst mulige måde og kan bruge dem efterfølgende. Mange oplever, at de får nemmere ved at føde, og at de slapper mere af under veerne. Derfor er der efterhånden en del klinikker og fagpersoner, der tilbyder rebozo massage. En fagperson, der laver rebozo massage, kan for eksempel være: En jordemoder, doula, fødselslæge eller fysioterapeut.
Rebozo Copenhagen afholder også kurser/events med rebozo massage eller slyngevejledning, ofte i samarbejde med en fagperson inden for fødselsområdet, slyngevejledning eller en yoga-instruktør, der tilbyder rebozo massage som praktisk øvelse.
Følg med her på siden for at se løbende event, som vi afholder ca. 3-4 gange om året eller følg os på instagram, hvor vi også deler kommende events: @rebozocopenhagen
Nyhedsbrev: Vi er i gang med at udarbejde et nyhedsbrev. Når det er stablet på benene, vil du også kunne få først besked om kommende events som modtager af nyhedsbrevet, og vi vil dele tips og vejledning samt særlige tilbud med mere.
Vi deler lidt tips og vejledning her på siden til binding af slynge eller vikle samt en sikkerhedsvejledning.
Du kan også søge efter kurser og hold med slyngevejledning. Der er for eksempel mange barselshold, hvor nogle af holdene har slyngevejledning/viklevejledning. Du kan også kontakte en slyngevejleder, som rådgiver og viser, hvordan du kan binde slynger og vikler.
En slynge er kortere i længden end en vikle. En slynge passer i længden til at binde over en skulder, hvor en vikle er lang nok til at binde over to skuldre. Vi deler nedenfor lidt tips og video-guides til at binde slynge og vikler.
Du kan både slutte din binding af slyngen eller viklen med en knude eller to ringe. Man kalder en slynge, der lukkes med ringe for ringslynge. Vi har ikke hørt nogen bruge betegnelsen ringvikle, men det muligt at lukke/binde en vikle med ring. Det kan du se i en af vores videoer.
Vi anbefaler, at du læser vores sikkerhedsvejledning, før du binder og bærer dit barn i slynger eller vikler. Du kan se vores sikkerhedsvejledning her:
Det er vigtigt, at du vasker dit produkt før brug, for at stoffet er helt rent, og for at stoffet kan "sætte" sig på plads, så rebozoen er fuldt funktionel og blød og nem at binde og anvende. Hvis du følger vores vaskeanvisning, er der en stor change for, at du har din rebozo hele livet med alle de gode minder, den bærer på. Du kan se vores vaskeanvisning her:

Sikkerhedsvejledning og vaskeanvisning

SIKKERHEDSVEJLEDNING

  • Afstand: Du skal kunne kysse barnets hoved. Rebozoen skal støtte barnets nakke/baghoved. Mellem barnets hoved - fra hage til dets bryst skal der kunne være 2 fingre under barnets hage. For sikre frie luftveje. 
  • Barnets hænder op ved dets ansigt.
  • Frie luftveje, barnets ansigt, næse og mund må ikke være dækket.
  • Rundet ryg på barnet, sørg for stof er udglattet opad barnets ryg.
  • Frog stilling - Frø stilling: knæ over/højere end numsen.

Vi anbefaler, at du af og til tjekker om babyen har en god temperatur, hverken for varmt eller koldt. Tjek i babyens nakke ved at mærke på den: Er den varm og våd/svedig, så har barnet det for varmt. Så kan du holde en pause med at bære barnet eller tage noget tøj af eller bære hud-mod-hud. Er nakken kold, har babyen det for koldt. Giv babyen noget mere tøj på. Nakken på baby skal være lun og nogenlunde tør.

Det anbefales, at man bærer barnet foran sig og med ansigt mod mor/far/partner i forhold til trygheden og undgå for mange indtryk - op til 8-9 mdr. som minimum før man vender barnet udad eller bærer det på ryggen.
Tips - Nyfødt baby: Fold en stofble ind i slyngens stof bagved nakke/baghoved på den nyfødte baby for endnu mere støtte og sikkerhed.
Hvis du vælger en rebozo til slynge eller vikle, og følger vores sikkerhedsanvisning, sikrer det en ergonomisk korrekt stilling for din baby, og så er der som sådan ikke begrænsninger for, hvor længe baby må sidde i slyngen eller viklen. Du skal gå med det, du føler dig mest tryg ved på din babys vegne. ♥
En rebozo kan man også kalde en slags bæresele, da man bruger den til at bære baby, og den kan gøres justerbar med slip-knot knude eller ringe. Da den har vævet stræk og følger med morens og barnets bevægelser, er den mere behagelig og skånsom for babyens rygsøjle, når man anvender den til slynge eller vikle.

VASKEANVISNING

Vask produktet før brug*: For renhed og for at stræk og stof "sætter" sig på plads. Bind frynserne sammen med en hårelastik og vask ved 30º.

*Må ikke tørretumbles.

SLYNGE: Hænges til tørre "i bølger" - over 2 tørresnore. Det er bedst for rebozoen.

VIKLE: Hænges til tørre "i bølger" - over 4 tørresnore. Det er bedst for rebozoen.

*Vi anbefaler, at du anvender et mildt og uparfumeret vaskemiddel/-pulver. Fx mærket med "Svanemærket" og "Astma-Allergi Danmark".)

Shop smukke håndvævede rebozos