Kram dig til ro by Sabrina & Adriana
For os går vejrtrækningen og behandling med rebozo hånd i hånd. Derfor er vi glade for, at vi nu kan tilbyde en 1 dags workshop for fagpersoner eller privatpersoner i netop disse to vigtige værktøjer – Breathwork & Rebozo. Du vil få effektfulde vejrtrækningsteknikker og grundlæggende rebozo øvelser, som du kan bruge som behandler efter endt kursusdag. Fokus for os er, at du lærer få grundlæggende værktøjer, som du kan mestre og føler dig tryg ved efter workshoppen. Du behøver ikke have erfaring med rebozo eller breathwork. Hvis du har erfaring med disse værktøjer, vil du også lære øvelserne på en ny måde.
Du undervises af Rebozo ekspert Adriana Barri og fysioterapeut/mediyoga terapeut Sabrina Haugaard. Begge to har mange års erfaring med fælles fokus – at skabe ro i nervesystemet.
Rebozo og breathwork kan anvendes på børn, unge og voksne, hvilket gør det relevant for både fagpersoner og forældre, der ønsker at hjælpe deres børn med at finde ro og balance. Dette kursus er relevant for fagfolk, såsom fysioterapeuter, ergoterapeuter, kropsterapeuter, sygeplejersker, læger, psykomotoriske terapeuter, pædagogisk personale, psykologer – kort sagt alle fagpersoner, som arbejder med mennesker, som ønsker større grounding og ro i nervesystemet. Værktøjerne underbygges af teori, som nemt kan videreformidles.
Hvad opnår man ved at bruge rebozo?
o Coregulering af nervesystemet
o Hjælper med sanseforstyrrelse
o Hjælper mod søvnforstyrrelse til børn, unge og voksne
o Bedre kropsfornemmelse – genskaber forbindelse fra hoved til krop
o Aktiverer det parasympatiske nervesystem og dermed også vagusnerven
o Styrker og aktiverer taktilsansen, for bedre at kunne mærke sig selv
o Øger mobilitet og mindsker smerter
o Slipper spændinger og uforløste følelser
o Afspænding af kroppens muskler, led og ledbånd, lindrer også dyb smerte.
o Støtter kroppen til et harmonisk åndedræt
o Hjælper til at mindske angst, stress og depression
o Hjælper med traumer og uro
o Velvære og afslapning
Under kurset er der fokus på grundig introduktion til din arbejdsstilling, så du kan bruge teknikkerne uden at overbelaste din krop.
Efter introduktionen er Rebozo og Breathwork et effektfuldt værktøj, som er nemt at implementere i klinikken, sundhedshuset, hospitalet, lægehuset mv. Behandling med Rebozo kræver minimal plads og kan både bruges inden – og udendørs.
Introduktion af Sabrina Haugaard
Sabrina (grundlægger af Sabrina Haugaard – fysioterapi & yoga) er uddannet fysioterapeut med 10+ års erfaring. Desuden arbejder hun som Mediyoga-terapeut, hvor åndedrætsarbejde er essentielt.
Kendskabet til både fysioterapi og breathwork giver Sabrina mulighed for at give en holistisk behandling, som hun elsker at videregive i workshops sammen med Rebozo Copenhagen.
Behandling med rebozo er en fast del af Sabrinas værktøjskasse til både børn og voksne. Hun bruger det til fødselsforberedelse, behandling af graviditetsgener, som en del af den fysioterapeutiske behandling især når det gælder at mindske stresssymptomer, fremme afspænding, øge mobilitet, opnå bedre søvn og mindske smerter. Sabrina har oplevet at Rebozo sammen med vejrtrækningsteknikker er en effektfuld kombi til patienter, som ikke er så glade for berøring, hvor rebozo arbejder som hendes forlængede arme. Især ved patienter med angst, adhd, autisme og andre psykiske udfordringer, hvor den taktile stimulering ikke ønskes ved direkte berøring.
Sabrina er i gang med at tage kurser som gyn. obs. fysioterapeut for at udvide sin viden om kroppen og yderligere kurser i mindfulness, yoga og breathwork for at hjælpe både børn og voksne med at finde deres mentale balance.
Sabrina bor med sin mand og to drenge på 10 og 11 år i København og bruger rebozo og vejrtrækningsøvelser ofte til sine egne børn. Der har vist god effekt mod angst og bekymringstanker og dermed en bedre søvn for hele familien.
Introduktion af Adriana Barri
Adriana er mexicansk og har boet i København siden 2012. Hun startede Rebozo Copenhagen efter at være blevet inspireret af sin første graviditet i 2014, hvor hendes jordemoder anbefalede det til hende for at lindre smerter i ryggen, ribbenene og bækkenet. Det var ren magi! Det var den eneste måde, hun kunne sove om natten på, og det tillod også hendes partner at deltage i processen.
Da rebozo stammer fra Mexico, besluttede hun at støtte mexicanske familier i det lokale samfund ved at bringe autentiske rebozos til Danmark. Disse rebozos er håndvævede af dygtige håndværkere og bærer en rig tradition gennem mange generationer.
Adriana blev ekspert i rebozo-teknikker og fandt glæde ved at dele den rige kulturelle baggrund og fantastiske teknikker, der kan forbedre en gravid kvindes velbefindende og hjælpe hende gennem en mere behagelig og lettere fødsel. Teknikkerne hjælper også efter fødslen, hvor den nybagte mor er i fokus for behandlingen og kan finde ro og stabilitet.
Siden 2019 har hun dedikeret sig til at undervise jordemødre, doulaer, fødselshjælpere, kropsterapi behandler, fysioterapeuter, massør, psykologer og forventende forældre, b.l.a. i rebozo-teknikker, der kan støtte kvinder før, under og efter graviditeten, såvel som børn, unge og voksen i forskellige behandlinger. Hun underviser i forskellige teknikker, der kan bruges i alle faser og hjælpe dig med at finde den optimale position for din krop, samtidig med at du beskytter dig selv under behandlingen.
Hendes drøm er at udbrede rebozoens anvendelser og skabe bevidsthed om rebozo-teknikker for endnu flere fagfolk, der arbejder med gravide kvinder, børn og voksne, hvor disse teknikker kan bruges som en form for afslapning og velvære. Samtidig ønsker hun at støtte de mexicanske håndværkere, der håndvæver dette smukke redskab, hvilket gør det muligt at udføre rebozo-massage på andre.
Adriana er mor til to børn, Emma, født i 2014, og Oscar, født i 2017. Hendes hjem er i København, hvor hun fortsætter med at dele sin passion for rebozo-teknikker med andre.
Vi returnerer op til 30 dage før, derefter er det muligt at rykke din deltagelse til et af de andre workshops vi kommer til at udbyde.
Anmeldelser
Der er endnu ikke nogle anmeldelser.